Skab mening i din kommunikation

Storytelling og dens vigtige funktion i medieproduktion

“Der var engang en dreng…”

Alle elsker at lytte til en god historie, om den så kommer fra en ven, online medier, eller fra sengekanten som en gammeldags godnathistorie. Men hvordan kan det egentlig være?

Storytelling: Hvad er det?

Storytelling, eller historiefortælling på dansk, er ganske enkelt: At fortælle historier. Mennesket har brugt dette i flere tusinde år. Kort fortalt er det en fortælling der giver os mulighed for at komme med et budskab på en spændende og fængende måde. Storytelling sætter sig i vores bevidsthed og bliver der. Mulighederne er endeløse!

Storytelling er ikke bare et redskab. Det er også et mindset.

Men hvordan finder man historierne? Det er ikke så komplekst som man tror, fordi der er historier i alt. Den gamle bygning foran dig? Fyldt med forskellige nuancer af en historie. Den kop kaffe du drikker? Den kommer jo et sted fra. 

Det kræver egentlig bare at tænke i, hvad der kaldes en ‘narrativ tankegang’. Nogle vil også kalde det en systemisk tilgang.
Den systemiske tilgang har fokus på relationerne mellem de forskellige systemer. Vores oplevelse af hvem vi er som mennesker, skabes og genskabes konstant i de systemer vi er en del af. På den måde rummer hverdagen et potentiale for store forandringer.
I den systemiske tilgang snakker man om problemer som relationelle, sproget som skabende, og fortællinger som fremadskridende.

I medieproduktion er storytelling vores kerne.

Den hjælper os til at finde frem til budskabet, og være undersøgende omkring hvem vores publikum er. Der findes mange der arbejder med kommunikation som ikke føler sig kreative. Men alle mennesker er kreative – det handler bare om hvordan kreativitet anskues. Det kan vi snakke mere om i et andet indlæg ;). Men kigger vi på medieproduktion, kan de De tre akter hjælpe os. Det er den mest basale model for storytelling, der nemt hjælper med at skabe fængende og meningsfulde historier.

Tre-Akter-Modellen

Introduktionen

Introduktion er som der beskrives, introduktionen til historien, universet eller produktet. Det er her seerne skal fanges, om det er med flashy visuals, eller en fængende voice over, det er op til den kreative process og ruten man vil tage.

Dernæst sker der “et vendepunkt”. Det er her historien ændre rute og vender den på hovedet. Enten ved at introducere virkeligheden, eller ved at vores hovedkarakters holdninger bliver vendt om.

Konfrontationen

Vi er nu i midten af historien, hvor andet akt påbegyndes, som er Konfrontationen. Det er ikke så skræmmende som man tror, der skal ikke til at ske en stor slåskamp, eller vi skal til at se verdenen gå under, det er blot her hvor de fede detaljer kommer i spil.

Konfrontationen kan sprede sig ud i mange forskellige grene. Men noget som de fleste har tilfælles er, at filmen har sit max. Vi er helt oppe og køre 🙂 Det er her informationer kommer ud, det er nu vi skal vide, hvad der driver og skaber, eller hvorfor der gøres, som der gøres.

Resolution

Vi er ved historiens afslutning og derfor skal seeren opleve en eller anden form for “Resolution”. Det er slutningen og prikken over i’et.

Vi lægger de sidste ting på bordet. En klassisk måde er den såkaldte nedtoning. Dette giver seerne mulighed for at trække vejret og lade alt sive ind i deres tanker, før filmen slutter helt. Den kan slutte med et budskab, eller bare have et farvel. – Der er mange farver og former.

Du skal bruge storytelling, fordi dit publikum husker dig bedre!

Der er flere grunde til hvorfor storytelling er noget af det bedste du kan bruge i medieproduktion. Den vigtigst er at dit publikum husker dig bedre. 

Som en lille øvelse kan du gøre to forskellige ting, næste gang du går på indkøb.

Første gang du handler ind: 

Skriv en indkøbsliste, lad den blive derhjemme og se om du huskede alt det du skulle købe.

Anden gang du handler ind:

Skriv en indkøbsliste, kig på dine varer og lav en historie der inkluderer dem alle. 

Huskede du mere end første gang? Det er det 100% sikkert at du gjorde, fordi din hjerne blev mere engageret.

Så medier der bruger storytelling, vil i den grad hjælpe publikum til at huske specifikke dele af historien, hvis ikke det hele.

Her kan du se, hvordan CPHLIVE har brugt storytelling i enprofilfilm af virksomhedens medarbejdere. 

Sig hej til Pedro

Founder, Techspotter

Vi er altid klar på en snak, uanset hvor du er i din proces.
Så giv mig et kald hvis du vil have et indspark til hvordan du bedst kommer videre, eller høre om dine tekniske muligheder indenfor medieproduktion.
Telefon : +45 20119996
Mail : pedro@cphlive.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *