Professionelle liveproduktioner

Liveproduktion der gør dig tryg.

Livestreaming af møder, webinarer, konferencer, undervisning og lignende er blevet et behov for enhver ambitiøs virksomhed, fordi det tillader alle at have mulighed for at deltage og inddrages, uanset hvor vi befinder os.

LIVESTREAMING

CPHLIVE tilbyder at stå for hele processen omkring produktionen af din livestream, og vi sørger for en professionel liveproduktion, der spiller.
Vi er din professionelle sparringspartner, både når det kommer til valg af platform, lokation, sceneopsætning, afvikling og evaluering.

Vi griber produktionen an som både en teknisk funderet og en kreativ opgave. Det betyder, at vi både har fuldstændig styr på opsætning og udstyr, og samtidig indtænker markedsføring, opbygning af format og udnyttelse af mulighederne i den nye teknologi, hvor der ligger et stort uforløst potentiale.

Hvis du allerede nu har en god idé til din
næste video, så lad os tage en snak og
bygge ambitionerne op sammen.

0045 20119996

Tryg Livestreaming produktion

Vi har gennem tiden afviklet hundredvis af livestreams, og vi har derfor den erfaring og viden der skal til for at lave et succesfuldt show. Du kan derfor trygt læne dig tilbage, velvidende om at vi har styr på det.

Livestreaming er i vores DNA

CPHLIVE har siden 2014 haft fokus på livestreamproduktion, og siden da har vi været dedikeret til at være virksomheders tekniske og kreative sparringspartner.

Tilbage i 2014, før Facebook- og Instagramlive gjorde det muligt at livestreame fra mobilen, var livestream primært forbeholdt de store tv-kanaler eller store producenter. Det var ikke lige til og krævede både dyrt og komplekst udstyr.

Vi spurgte os selv: “Der må da være smartere løsninger, så det bliver tilgængeligt for alle?”.

Vi begyndte vores livestream-eventyr med ekstrem-sporten. Det involverede streaming til over 50 lande fra snefyldte bjergtoppe, stormende strande og udspring fra helikoptere. Siden da har vi afviklet hundredvis af livestreams fra både store og små events.

Hvad enten det drejer sig om livestream af et kort fagligt oplæg eller en todages konference med seks digitale scener, så er der en stor chance for, at vi har produceret både lignende og mere komplekse ting tidligere. Det betyder, at vi allerede har gennemlevet de faldgruber, der kan opstå til sådanne begivenheder.

Du kan derfor slappe helt af, når vi tager hånd om produktionen af livestreamingen. Vi har styr på teknikken, og sammen kan vi bygge et dynamisk og professionelt program op.

Afspil video

Vi står også bag også vores eget format CPHLIVE sessions, hvor vi med livekoncerter eksperimenterede med liveformatet og herunder især engagement.

Vi lavede og deltog i mange kulturevents, og det har været med til at skabe fundamentet for at kunne sammenfatte et professionelt liveshow.

Livestreaming - processen i korte træk

Alt efter hvilken begivenhed, du skal have livestreamet, er der forskellige arbejdsgange og processer tilknyttet.
Derfor skal du ikke lade dig skræmme over de mange punkter herunder, da det ikke er sikker, du har behov for at gennemgå dem alle.
Det hele handler om at skabe det rette mix, der passer til jeres ambitioner, ressourcer og budget.

Overvejer du at få vores professionelle assistance til livestream, eller har du specifikke spørgsmål til de forskellige muligheder inden for livestream, er du meget velkommen til at kontakte os for en uddybende snak.

Vi elsker at nørde tekniske løsninger og processer, så det er aldrig spild af vores tid.

Hvad er formålet for din livestream?

Alt hvad vi laver tager udgangspunkt i det faglige og kreative formål.
Du bedes sende os et skriv, hvor du beskriver eventet, målgruppen, mål, det faglige indhold og hvorfor du vil livestreame det – frem for eksempelvis at optage en video.

Kindred Group - Sustainable Gamling Conference

Indhold oversat til teknisk brief

CPHLIVE gennemlæser dit skriv og inviterer dig til et uforpligtende møde, hvor vi med udgangspunkt i dit brief kommer med idéer til, hvordan det kan afvikles.

Til mødet har vi forberedt bronze-, sølv- og guldløsning med udgangspunkt i dine behov, samt hvad vi ser som teknisk muligt.

Projektplan til dit liveshow

Efter tilbudsgennemgang og afstemning er vi klar til at komme igang. Sådan!

CPHLIVE udarbejder en projektplan, der i detaljer beskriver, hvad vi har brug fra dig og hvornår.

Vi udarbejder et rundown – en detaljeret eventplan – som igennem processen bruges som arbejdsdokument.
Denne er med til at sikre, at vi laver et dynamisk og gennemtænkt livestreaming.

Location, location, location!

Hvor skal vi afvikle dit event? På en bakketop, i et studie eller hjemme hos dig?

Det er vigtigt, at vi tidligt i processen definerer lokation, så vi kan sikre os at der er godt internet.
Enten skal vi selv tage det med, eller også skal vi koble på noget.

Livestream elsker at tilgå kablet internet, men bare rolig, vi har altid backup-internet med.

Du må meget gerne give os kontaktoplysninger til den tekniske chef på lokationen, og så tager vi samtalen derfra.

Sceneopsætningen til dit live event

Hvilken stemning vil du gerne skabe? 

Den rette sceneopsætning kan være helt afgørende for at skabe den stemning, du ønsker.
CPHLIVE tilbyder at sammensætte koncepter for sceneopsætning, så den udstråler det, du ønsker. 

Har du ikke behov for det, agerer vi i stedet gerne som sparringspartner.

Hvilken platform er bedst til dit live event?

Hvor skal vi livestreame til? 
Er det jeres sociale medier, en intern platform eller noget tredje? 

Vi hjælper jer gerne med at finde den helt rette platform til din livestream. Vi har prøvet langt de fleste platforme, og vi kan derfor være behjælpelige med at behovsafdække og finde den rette platform til jeres event.

Hvilket grafisk udtryk skal vi skabe til dit live event.

Livestreaming af et liveevent skal ses som en tv-show.
Det er vigtigt, at vi holder vores publikum engagerede og opmærksomme. 

CPHLIVE laver altid som minimum en introduktion, outro, navneskilt og PiP (picture in picture) som bevægelig grafik.
Men det er kun kreativiteten, der sætter begrænsningerne.
Vi kan eksempelvis sammensætte et grafisk sceneunivers, som kombineres med overlay. I tæt samarbejde med dig beslutter vi det grafiske udtryk på baggrund af behovet, budgettet og ressourcerne.

Skal du bruge forproduceret indhold til dit live event.

Vi anbefaler, som oftest, at mixe pre-produceret indhold med livestreaming for at skabe dynamik i dit liveevent.
Det kan være, du allerede har noget markedsføringsmateriale, som ville være perfekt at vise.
Alternativt hjælper vi dig gerne med at lave noget. Dette er også vi noget vi kommer omkring når vi sammensætter dit rundown, hvor vi sammen vurderer dynamikken til dit event.

Online deltagere til dit live event?

Har du en international speaker som ikke kan joine i studiet?
Eller er der bare nogen, der af den ene eller anden grund er forhindret i at komme og deltage?
Så kan vi hjælpe med at få det til at fungere alligevel.

Vi tilbyder at gennemføre test med deltagere, der skal på online fra et andet sted end i studiet.
Her tester vi deres internet, hjælper dem med finde det rette sted at sidde og guider dem i lyd- og lysopsætning.

Vi er live!

Vi er nu på dagen, og adrenalinen pumper. Det er knald eller fald.

Heldigvis har vi gennemgået en del pre-produktionsmøder og sørget for at snakke alle deltagere igennem processen.
Måske har vi endda gennemført en generalprøve.

Nu er vi LIVE!

Alle har klart definerede roller, og vi sørger for at skabe en vildt god stemning på produktionen.

Det er lige netop følelsen på denne dag, der er grunden til at vi elsker liveproduktioner!

Versionering og evaluering

Vi har på forhånd aftalt, om der er indhold der skal versioneres og efterproduceres.

Det kan være klip af oplæg, opsamlingsfilm med key takeaways, SoMe-snippets eller noget helt fjerde.

Vi vil også altid gerne blive endnu bedre.

Derfor håber vi, at I har lyst til at deltage i et afsluttende evalueringsmøde efterfølgende.

Priseksempler til liveprodukton

Der er ikke to livestreamproduktioner, der er ens og der er mange variable, der spiller ind på produktionen og prisen af den.
Det får vi naturligvis i fælleskab afklaret op til produktionen.

Alligevel kan du herunder se tre eksempler på, hvad liveproduktioner kan koste.
Det kan give dig en idé om, hvilket prisleje det ligger i.

Tag kontakt for at få et specificeret tilbud til dit projekt.

Lille live event

Webinar, seminar, e-learning
fra 24.000 DKK
  • Et lille event med 1-2 personer, der præsenterer foran et kamera i 30-60 minutter. Disse inkluderer ofte powerpoint -præsentationer, hvor taler og præsentation skal vises på samme tid. Opsætning samme dag, min. 4 timer før.

Mellem live event

Generalforsamling, stormøder, konference
fra 40.000 DKK
  • Du skal afvikle et langt møde med få presenters: Det er 2-5 personer, der præsenterer foran et kamera på 2-4 timer. Disse inkluderer ofte powerpoint -præsentationer, hvor presenter og præsentation skal vises på samme tid. Opsætning samme dag, min. 4 timer før.

Det helt store live event

Topmøder, Produktlanceringer, Større konferencer
fra 200.000 DKK
  • Her kan vi rigtig boltre os i muligheder. Vi er med fra start i de indledende kreative møder. Vi kan bygge et studie op, hvor bevægende 3D grafik skal understøtte fortællingen. Vi har måske talere fra udlandet, som ringer ringer ind, og to hold ude i felten.

Det koster ikke noget at få gode råd

Vi elsker gode idéer og tiltag, så tag endelig kontakt til os uanset hvor du er i processen.

Hvis du ønsker et tilbud – så skriv alle de detaljer du har om projektet, så vender vi hurtigt tilbage med et estimat.