MED DISSE SIMPLE TIPS OG TRICKS KAN DU SENDE LIVE HJEMME FRA STUEN (OG LIGNE EN STUDIEVÆRT).
Det kræver øvelse af blive tryg foran et kamera.
I samarbejde med Teknologipagten, producerede vi fem videotræningsfilm til Big Bang-konferencen i 2021. Det var året hvor Coronakrisen ramte. Big Bang satsede hele butikken og afviklede en 100% virtuel konference med mere end 1400 deltagere. Vi havde oprettet studier på 4 lokationer til liveafvikling af workshops, oplæg, talks, etc. Men der var mange som var forhindret i at være tilstede, og i stedet skulle deltage hjemmefra.
Online og LIVE-afvikling var nyt for mange, og derfor ønskede man at klæde deltagerne så godt på så muligt. Det udmøntede sig til disse videotræningsfilm.
Teknologipagten finansierede og CPHLIVE eksekverede. Undertegnede, Fia Højsleth, var underviser på alle filmene. Jeg har en baggrund i teaterverdenen, er uddannet kaospilot og har haft en plads foran kameraet i mange år. Det er ikke ‘rocket science’ der her deles med jer. Det er oftest de simpleste ting som man altid glemmer. Mine tre bedste råd til dig er:
1. Føl dig tryg med teknikken
2. Slap af foran kameraet
3. Tag det roligt
God fornøjelse.
Tip 1: Forberedelse gør mester.
1. Sørg for at forbered din stemme og stemmeleje.
Har du ikke varmet din stemme op, vil du virke træt og uoplagt. Du kan forberede din stemme ved at bevæge tungen rundt i munden og sige nogle lyde, både høje og dybe toner. Det kan føles akavet at gøre, men det er det værd.
2. Husk at tjekke linket minimum et kvarter før.
Det er vigtigt at deltagere ikke venter på dig. Derfor skal du forsøge at logge på i god tid. Jeg gør det altid selv dagen før. Du falder igennem hvis du kommer forkert i gang, allerede fra start. Lav en regel om at være på mindst 15 minutter før – når det nu er dig, der er hovedpersonen.
3. Læs agenda og invitation igennem.
Det er vigtigt at være forberedt mentalt. Derfor skal du læse agenda og andet tekst igennem kort tid før du deltager. Det en god idé at læse op på mødedeltagere, hvis det er muligt. Det sikrer at dit mindset er det rigtige sted.
4. Stræk kroppen.
Kom ned i din krop og giv den positiv energi. Det kan du gøre ved at strække eller ryste din krop inden du går på. Træn din øjenkontakt med kameraet.
Som du sikkert fornemmer, er en stor del af forberedelsen kropslig. Det er du nok ikke vant til – vi har en tendens til at bruge meget energi på at fokusere på indholdet. Det SKAL vi også – men vi må ikke glemme kroppen. Dit budskab brænder først igennem, når deltagere mærker det på sind og krop. Du skal fange hele deres opmærksomhed.
Tip 2: Sørg for at opsætning på din computer er optimal.
I denne video får i tips og tricks til, hvordan i skinner igennem foran en computerskærm. Vi har fokus på opsætning fra hjemmet.
Her får du nogle tips til opsætning:
1. Placer kameralinse i øjenhøjde.
Det er vigtigt, at skabe nærvær og holde øjenkontakt.
Men hvordan skal opsætningen være, så man opnår optimal øjenkontakt? Få kameralinsen i din computer op i øjenhøjde ved at stille computeren på f.eks. en stak bøger.
Hav ansigtet rettet mod et vindue og undgå at sidde med et vindue i baggrunden. Lyset må gerne komme direkte ind på dit ansigt, så man tydeligt kan se dig. Har du ikke meget naturligt lys, så brug gerne en lampe. Kan deltagerne ikke se dig, vil de hurtigt miste koncentrationen.
3. Vær bevidst om din baggrund.
Hvad er det for en stemning du gerne vil skabe? Er det minimalistisk skal du have en hvid væg, er det hygge kan du bruge planter, skal det være videnstungt, kan du i stedet bruge en bogreol som baggrund. Sørg for at den ikke larmer for meget da det vil fjerne fokus fra dig og dermed indholdet.
4. Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket tøj du har på.
Tøj kan nemlig forstyrre. Derfor anbefaler jeg, at du tager ensfarvet tøj på. Er du til mønstre og farvespil, så undgå at tage tøj på der har små mønstre. Det kan skabe forstyrrelse i billedet.
5. God lyd er altafgørende.
Lyd er det vigtigste, når man optager eller sender live fra hjemmet. Er der dårlig lyd, bliver deltageren irriteret og ufokuseret.
Brug ikke computerens mikrofon. Køb i stedet et headset der har en indbygget mikrofon.
Tip 3: Sådan skinner du 100% igennem foran kameraet.
Du har på dette tidspunkt sikkert allerede deltaget i en del online-møder. Her har du givetvis både haft positive og negative oplevelser. I denne video vil du få tips og tricks til, hvordan du skinner igennem foran et kamera og skabe en god digital oplevelse.
1. Stå op.
Stå gerne op, da det giver dig mere bevægelsesfrihed. Du kan også nemmere bruge din arme.
2. Overdriv dit kropssprog.
Vær endelig ikke bange for at overdrive dine kropsbevægelser. Det opleves slet ikke så voldsomt for seeren. Se dig selv som en teaterskuespiller.
3. Understøt pointer med arme og hænder.
Brug din arme og hænder aktivt til at understøtte dine pointer. Sørg for at din stemmeføring ikke er for hurtig, og at du taler tydeligt.
4. Hold øjenkontakt.
Kig direkte ind i kameralinsen. Ved at gøre dette får seeren øjenkontakt med dig. Derfor skal du placerer dine noter så tæt på skærmen som muligt. Hermed føles det mere naturligt at bevæge dit blik mellem noterne og kameralinsen.
Tip 4: Sådan faciliterer du et ONLINE møde.
Her får du nogle anbefalinger til hvordan du bedst faciliterer et online møde.
1. Kend dit platform.
Undersøg den valgte platform, som du formidler på. Hvilke muligheder er der? Hvad er begrænsningerne? Brug disse aktivt og bliv tryg ved dem, så du bruge det aktivt i mødet.
2. Formuler nogle digitale regler.
Formålet er at hjælpe deltagere med at forstå, hvordan man begår sig til et digitalt møde. Hvordan får jeg ordet? Hvordan stiller jeg et spørgsmål? Må jeg afbryde? Husk at dele reglerne med deltagerne på forhånd, så de kan forberede sig. Jeg anbefaler, at du deler dem i kalenderinvitationen.
3. Skab ro.
Skab en rolig atmosfære, hvor stilhed ikke opleves som noget akavet, men som en mulighed for at fornemme hinanden. Det er ikke så nemt at fornemme hinanden online som det er fysisk, og derfor er det vigtigt, at du, som facilitator, giver plads til det.
4. Fortæl hvad der sker.
Der vil altid være udfordringer ved online-møder. Nogle der ikke er i stand til at koble sig på, nogle der ikke muter etc. Alle disse små ting er med til at opbygge en irritation hos deltagerene. Derfor er det vigtigt, at du italesætter udfordringerne og hjælper de respektive deltagere med at rette deres fejl.
Tip 5: Idéer til hvordan du engagerer online deltagere.
Du skal tænke inddragelse hver 8. minut under online møder.
Her får du tips til:
1) Hvordan du skaber dynamik i dit oplæg.
2) Hvordan du inddrager deltageren
1) Hvordan skaber man dynamik i et oplæg?
Sørg for at tænke skift ind. Men hvad er det? Det kan være at du viser et billede eller noget videomateriale. Eller du skifter ved at rykke din computer et nyt sted hen. Det vigtigste er at der sker noget nyt, således du opretholder deltagerens nysgerrighed. Dette er især relevant ved møder over 25 min.
2) Hvordan inddrager man deltagere?
Der er mange måder at inddrage deltagere på. Det kan være polls, spørgsmål, håndsoprækninger, dialog etc. Det ultimativt vigtigste er at du sørger for at bruge denne viden til noget. Inddragelse skal være relevant, ellers bliver deltageren egentligt bare irriteret over, at du spilder deres tid med en gimmick. Vi anbefaler, at du giver mulighed for inddragelse hver 8. minut. Det kan være simple greb som at bede deltagerne om at sende et like på, at de er med.
Sig hej til Fia
Partner, Processpecialist