Kan det betale sig at bruge den digitale redaktion til en konference?
Det korte svar er JA
Med en digital redaktion sparer du på omkostningerne og øger din digitale tilstedeværelse på en og samme tid.
Maksimer potentialet med en digital redaktion
Konferencer, events, messer og møder er vigtige for virksomhedens strategiske markedsføringsmål, da face-to-face interaktion kan hjælpe med at konvertere leads og tage eksisterende relationer til det næste niveau. Med en digital redaktion kan du udnytte det uforløste potentiale der ligger i at masseproducere relevant indhold fra møder.
Hvad er besparelserne på en digital redaktion til konferencer?
Samlet set kan man opnå betydelige besparelser ved at samle et hold til at producere indhold i realtid, herunder en reduktion i omkostningerne til eksterne freelancere og produktionsstudier, øget effektivitet og bruge mindre tid på efterbehandling. Derudover kan man spare tid og ressourcer på markedsføring af næste års begivenhed, ved at producere indhold der kan bruges til dette formål.
Hvad kræver det af dig som planlægger?
Vi oplever et problem i, at de fleste møders markedsføringsplaner er en “Save the Date” tilgang. Til konferencer laver man eksempelvis først en agenda, så markedsføres arrangementet, derefter sælges der billetter og sponsorater, og sidst finder arrangementet sted – og så er det forbi. I de fleste tilfælde er der kun en smule opfølgning, og samtidig forsvinder den følelse af fællesskab der blev opbygget under mødet, når alle er fløjet hjem. Den digitale redaktion hjælper dig med at forblive relevant fra start til slut.
MEN HVAD KRÆVER DET AF DIG?
Du ønsker ikke, at dine uger og måneder med hårdt arbejde med at designe et fantastisk møde, har været forgæves. At opbygge en relation med deltagerne før, under og efter en konference, kan være yderst fordelagtigt for at få dit publikum engageret. Du skal overveje fem ting, før du igangsætter medieplanlægning:
- Identificér dine mål.
- Hvem er dit publikum?
- Hvilke kanaler/platforme er i aktive på?
- Hvad er fordelene ved dit event?
- Find et fællesskab – fælles passion.
Dernæst opridser du kortfattet, hvad jeres virksomheds overordnede vision og mission er, samt hvordan konferencen understøtter overordnede strategiske mål.
Med udgangspunkt i dette kommer vi med udkast til en medie- og indholdsplan, og foreslår hvordan den digitale redaktion kan sammensættes.
På baggrund af dette definerer vi opgaven, og herfra er det primært koordineringsopgaver du står overfor. Du skal forvente, at du kommer til at skulle lægge nogle timer i kommunikationsaspektet, i samarbejde med relevante specialister. Vi tager gerne denne opgave til os, og har gjort det mange gange før.
Vi får brug for at snakke med jeres kommunikationsafdeling, og herfra skal der bookes interne ressourcer til godkendelse, gennemsyn og distribuering af indhold.
Sig hej til Fia
Partner, Processpecialist