Har du nogensinde oplevet en følelse af uhygge når du hat set på en CGI-skabt person eller et digitalt objekt, der var menneskelignende af udseende, men stadigvæk føles forkert?
Måske følte du at der var noget foruroligende ved det, selvom du ikke kunne sætte fingeren på hvad det var.
Hvis ja, så har du oplevet “The Uncanny Valley”.
Hvad er the Uncanny Valley?
“The Uncanny Valley” er et begreb, der beskriver den grænse, hvor et digitalt eller robotagtigt objekt bliver for realistisk og menneskeligt, men stadigt er ufuldkomment, og derfor fremstår unaturligt og uhyggeligt. Begrebet stammer oprindeligt fra robotteknologi, men det er også relevant indenfor medieproduktion og computergrafik.
Hvordan påvirker det medieproduktion?
I medieproduktion kan “The Uncanny Valley” påvirke vores evne til at engagere os i en historie eller i et karakterdesign. Hvis en karakter eller en scene er for realistisk, men stadig ikke helt perfekt, kan det forstyrre vores oplevelse og vores følelse af empati. Det kan også påvirke vores opfattelse af virkeligheden hvis en CGI-skabt person eller en digital effekt er for realistisk.
Et eksempel på “The Uncanny Valley” i medieproduktion, er den digitale repræsentation af Peter Cushing i “Rogue One: A Star Wars Story”. Cushing døde i 1994, men blev genoplivet digitalt til filmen. Mange fans syntes, at det var uhyggeligt og forkert at se en afdød skuespiller genoplivet på denne måde.
The Uncanny Valley kan bruges som et værktøj i medieproduktion.
Men på den anden side kan “The Uncanny Valley” også bruges som et værktøj til at skabe uhygge eller mystik i en fortælling. For eksempel kan en karakter, der er næsten menneskelig, men stadig lidt unaturlig , være en effektiv måde at opbygge spænding eller skabe frygt på.
Alt i alt, er “The Uncanny Valley” et interessant emne i medieproduktion, der kan åbne op for diskussioner om hvordan digital teknologi påvirker vores opfattelse af virkeligheden og vores evne til at engagere os i historier og karakterer.
Sig hej til Pedro
Founder, Techspotter
