Jeg vil ikke det sikre valg
Da min tid på efterskolen lakkede mod enden, skulle mine kammerater og jeg til at tage stilling til, hvad vi skulle gøre med vores liv herefter. Snakken gik på hvilket gymnasium der var bedst, hvilket havde et fornuftigt ry, de bedste linjefag, for mange junkies eller for lavt et gennemsnit på listen over de bedste STX uddannelser.
Gymnasiet var det rigtige, for rigtig mange, og det virkede også, som det man burde gøre. Det havde mine forældre, folkeskolelærere og venner også sagt – “det er det sikre valg, så har du altid noget at falde tilbage på.”
Bare tanken om at gå på gymnasiet drænede mig. Tre år mere, hvor jeg skulle lære om ting, som ikke var relevante for mit mål om at komme ind i Film- og TV branchen. Jeg vidste stadig ikke præcis hvad jeg ville være, men jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at lære om hvordan man blev en struktureret producer, æstetisk kameramand, rytmisk klipper, en udadvendt formidler, en medarbejder i en kreativ virksomhed.
Jeg var sulten efter at komme i gang med at blive bedre til det jeg var passioneret omkring.
Cecilie Holmfjord Jonassen, FTP elev ved CPHLIVE
Jeg researchede, indtil jeg fandt film- og TV-produktionstekniker uddannelsen (FTP).
Jeg er herre nice.
Jeg læste uddannelsesbeskrivelsen, og tænkte “det er lige mig”, jeg må bare ind! Men jeg kunne også læse, at kun 4% af dem som blev optaget var under 20 år. Der stod jeg som 16 årig, og tænkte “det er måske et long shot”.
For at komme ind på uddannelsen, kræver det at man har skrevet en uddannelsesaftale på 4,5 år med en virksomhed. Hvem ville turde skrive kontrakt med en utilregnelig teenager?
Men der var ikke noget andet jeg ville lave. Og jeg var jo herre nice, så jeg skulle jo bare finde nogen, som kunne se potentialet i unge mig?
Sådan fik jeg praktikpladsen!
Herefter gik arbejdet i gang. Jeg startede på uddannelses grundforløb, og havde 0,5 år til at finde en elevplads, hvis ikke jeg skulle smides ud. Jeg søgte 5 dages praktikforløb hos 50+ virksomheder, for at komme ud og vise mit værd. 6 virksomheder tog mig ind, men i slutningen af hver uge, fik jeg samme svar “det har været super hyggeligt, men vi tager ikke elever ind”. Eller, “du ville være en super elev, men vi tager kun folk med kørekort”.
Jeg var ved at give op, da jeg havde min sidste praktik uge hos CPHLIVE. Jeg havde spurgt min mor, om ikke bare jeg kunne lade vær, skrive, jeg var syg og tage i skole. Men hun skubbede mig til at gøre det, og mindede mig om at hver mulighed var en chance.
Så jeg drog afsted mod Enghave Plads, troppede op på kontoret, fuld af selvtillid, da jeg tænkte – det værste der kan ske er, at de heller ikke vil have mig ind.
“Hvad så, CPHLIVE, hvad har i gang i” stilte jeg mig i døren og sagde, da jeg nåede frem. Det var et lille kontor, hvor alle sad i samme rum og arbejdede, da man trådte ind af døren. “Vi er der lige om to minutter, vi skal lige sende det her ud”, sagde Fia. Jeg synes det var pænt akavet bare at stå der, så jeg sagde, at jeg lige ville kigge rundt – og fortsatte herefter med at vise mig selv rundt. Det var et anderledes sted end de andre virksomheder jeg havde besøgt. CPHLIVE kontoret var som en lille lejlighed, hjemligt, skørt og hyggeligt.
Med det samme var CPHLIVE og jeg på bølgelængde. De gik til mig med en nysgerrighed og interesse, som fik mig til at føle, at jeg havde meget at bringe til bordet. De ville gerne have, at jeg blev hængende, og 8 måneder senere fik vi formalia på plads. I august 2020 skrev jeg kontrakt med CPHLIVE.
Kombinationen af trygge rammer og frihed under eget ansvar.
Nu er jeg 19 år, har passeret halvdelen af uddannelsen, og er mange erfaringer rigere, på godt og ondt. CPHLIVE har været og er stadig et dejligt sted at blive formet som film og tv tekniker. Der er en god balance mellem trygge rammer og frihed under ansvar. Der er veksling i de opgaver vi får ind, og det er sjældent vi har to uger, som ligner hinanden. Jeg får lov at udforske de ting som interesserer mig, det kan f.eks. være at lave lyddesign på nogle af vores videoproduktioner, at være junior producer på korte projekter og at afvikle vores interne live produktioner. Samtidig er jeg vokset til at blive en dygtig klipper, som kender Premiere Pro på et højt niveau, og hurtigt kan klippe en fornuftig film sammen. Jeg kan betjene vores kamerapakke, lave en flot lyssætning, og styre en boomstang til præcision.
Jeg glæder mig til mine sidste år som elev i CPHLIVE, hvor mine kundskaber skal udvikles og finpudses. På trods af at CPHLIVE teamet er som min anden familie, og tanken om at vores veje en dag – ihvertfald midlertidigt – nok skal skilles, ser jeg frem til at blive færdiguddannet som 22-årig, og til at se hvordan de erfaringer jeg har fået med i rygsækken fra CPHLIVE kan bruges ude i den store verden.
Sig hej til Pedro
Founder, Techspotter
